Tanken tæller
- 9. aug. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 21. okt. 2024

Jeg hørte for nylig denne:
It’s not what you think you are
It’s what you THINK you ARE
Det du tænker, ER du.
Dine tanker tæller.
Når du tænker en grim tanke om nogle du ser på gaden. Eller du bander lidt indeni over din mands sure sokker på gulvet. Eller du vender øjne indvendig over din venindes prioriteringer.
Bare det at du tænker noget om andre er nok. Og selvfølgelig jo mere dømmende og grimt jo værre.
Vi lever i en kultur hvor det at have en mening om alt muligt er det mest naturlige. Vi forholder os nærmest konstant til hvad andre gør og ikke gør. Det kan jeg skrive meget mere om. Men pointen her er at bare at du har tænkt noget om nogen, så er du faktisk allerede på dybt vand.
Men det kan også være en tanke i et split sekund om løbe fra alting - at nu kan det hele være nok. Når tanken har strejfet dig, så skal du stå til ansvar for den.
Husk på at Ham der oppe, som du i sidste ende skal stå til regnskab overfor, han hører (og ser) alt. Det er derfor du ikke kan gå og slippe uskyldigt afsted med dårlige tanker.
Men det er ikke kun derfor. Også fordi når tanken har strejfet dig, så er du så småt igang med at handle på den. Det forkerte er allerede i dine tanker og det betyder at du har det i dig. Og du bør slet ikke have ‘slemme’ tanker. Dine tanker bør være rimelig ‘rene’. Eller i hvert fald skal vi bestræbe os på at have MERE rene tanker.
Selvom vi ikke handler på tankerne eller vi når at skubbe dem væk, så har de stadig betydning. De er en del af os. Og derfor skal vi arbejde på at eliminere de tanker der er forkerte.
Vi er alle fulde af fejl og mangler. Også fulde af forkerte tanker. Ingen er fejlfri. Og det bliver vi aldrig her på jorden. Men vi skal indse vores fejl og vende os væk fra dem.





Kommentarer