Spirituelt søgende

Jeg har altid været søgende. Sandhedssøgende. Og troet at der var mere mellem himmel og jord. Men ideen om GUD, som en almægtig Herre, en himmelsk fader, var rigtig svær for mig at tage ind. I mange år gravede jeg mig længere og længere ind i mit egen sind gennem terapi, yoga, meditation, clairvoyance, astrologi, numerologi, Human Design, trommerejser, svedehytter, retreats, cacao-ceremonier, kvindecirkler, spirituel rådgivning, bevidst forældreskab, åndedræts-ceremonier, hekserier, shamanisme og meget andet.

MEN

Fra den ene dag til den anden vågnede jeg op og ud af det mørke jeg havde fået forvildet mig godt og langt ind i og som gav en masse ustabilitet i mit liv og mit sind. Gud reddede mig og det stod klart at der var kun ham. Alt det andet jeg havde dyrket var fra fjendens lejr og jeg måtte øjeblikkeligt lukke og slukke for det hele. 

Det havde lokket mig - selvudviklingen og alt det spirituelle. Det føltes så spændende og godt og den verden der åbnede sig for mig ved at dykke ned i mig selv og alt muligt ‘udviklende’ var uendelig. Alle de ting jeg kunne gøre for at forstå mig selv bedre var fascinerende og jeg følte at jeg fandt mig selv og jeg elskede det virkelig.

Jeg endte også med at gøre alt dette til min levevej. Jeg gik igang med uddannelse til terapeut og jeg holdt kvindecirkler og -forløb og lavede samtale- og kropsterapi. Jeg var god til det og rigtig mange kvinder opsøgte mig for at få min hjælp. Det gav mig følelsen af at kunne noget og være noget værd. Jeg udviklede clairvoyante evner og fik mere og mere ‘kontakt’ med det overnaturlige. Det var så utrolig spændende og mange mennesker anerkendte mig for det jeg kunne og var. Og mit ego elskede det - jeg følte i den grad at jeg var bedre og mere værd end de fleste. For jeg var jo særlig.

Da Gud satte en stopper for alt det, så forstod jeg det først ikke. Jeg vidste bare pludselig at jeg ikke skulle meditere en eneste gang mere eller dyrke noget som helst spirituelt. Jeg kunne simpelthen ikke. Og det var uden at forstå hvad jeg så skulle stille op. Jeg vidste bare at jeg måtte stoppe med alt.

Men der gik en måned eller to før jeg forstod at nu var der kun Gud. Først blev der bare en utrolig ro i mig. Jeg åndede på en måde sådan helt lettet op. Jeg skulle ikke gøre mere for at opnå fred indeni. For nu var der en fred som aldrig før. Men jeg vidste ikke hvorfor det var sådan.

”Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.“

‭‭Filipperbrevet‬ ‭4‬:‭7

Og sådan blev det. Der skulle gå et halvt år før jeg fik en Bibel og begyndte at læse i den. Jeg skulle nemlig slet ikke have travlt og var også mere tålmodig med mig selv og mit liv end jeg nogensinde havde været, så det var okay. Jeg havde Gud nu og alle mine længsler var med et imødekommet af hans tilstedeværelse.

Nu behøvede jeg ikke at søge mere. Den ene og sande Gud, Vorherre, havde reddet mig ud af mit navlepilleri og det rod jeg var viklet ind i som jeg troede gjorde mig godt, og alt og jeg selv forandredes.

Forandringerne skal jeg forsøge at sætte ord på hen ad vejen. Til ære for Gud ❤️