top of page

Medister i lange baner

  • pernilleenybo
  • 27. nov. 2024
  • 3 min læsning

Opdateret: 17. dec. 2024

ree

Sidste weekend lavede vi medister. Min bror, min far og jeg. Det var starten på en ny familietradition.


Hvis du er nysgerrig på opskriften, så find den i bunden af indlægget.


Hyggelig baggrunds-viden:

Min far er opvokset på landet hvor de levede at de kød de fik når hans far slagtede for naboerne, eller det de selv lavede af deres kaniner. Derudover spiste de hvad de selv havde lavet i køkkenhaven sammen med mælkeprodukter de selv lavede af den rå mælk. Han husker livet uden supermarkeder som fantastisk.


ree

Derfor har han altid f.eks lavet medisterpølse selv helt fra bunden. En færdighed jeg virkelig gerne ville lære og en jule-tradition jeg ønsker at føre videre.


Det er et af mange led i at vi som familien Eckhoff Nybo - EN Familie - bliver mere selvforsynende i alle aspekter. Vi vil enormt gerne undgå tilsætningsstoffer i vores mad - og det kan kun lade sig gøre ved at lave det selv. Og det er altså også billigere.


ree

Jeg troede det ville være et helt uoverskueligt og gigantisk projekt at kaste os ud i. Jeg har virkelig haft svært ved at overkomme praktiske opgaver, især i et køkken. Men det bliver heldigvis bedre og hver gang jeg kaster mig ud i de her madlavningsprojekter, så lønner det sig altid. Maden smager bedre og jeg bliver stolt og glad over at servere mad lavet fra bunden for min familie.


Til lige denne produktion af medisterpølse skulle vi lave rigtig meget. Det er jo ikke noget man spiser hele tiden, men der skulle være til jul og til ekstra til min bror, mine forældre og os selv. Vi er 15 personer der skal holde juleaften sammen (i år i en hytte i Norge) og der skulle også være nok til at vi kunne have i fryseren hver især.


ree

Vi brugte nogle timer på det. Min far har sådan en pølsemaskine man trækker rundt ved håndkraft, og så presser den farsen ud gennem en tud, som vi så havde puttet svine-tarm på sådan at farsen kunne smutte ud i tarmen og blive til en pølse.


Det blev til 12 kg medister i sidste ende. God, hjemmelavet svinefars med masser af lækre krydderier som f.eks. allehånde og så i en svinetarm.


ree

Da jeg tilberedte det til os samme aften, stegte jeg det i godt med smør og flomme-fedt (tallow) ved lav varme og så spiste vi med grønlangkål og kartofler til. Men medister kan spises med lige det man kan lide og er også lækker på hjemmebagt rugbrød.


Jeg elsker at være fælles om at gå i køkkenet og jeg elsker at lære af dem der har gjort det i mange år og har en masse erfaring. Det mad vi laver sådan helt fra bunden smager altid helt fantastisk. Og så ved jeg at vi spiser gode råvarer uden alt mulig tilsat.


Bonusinfo:

Mange mennesker tåler ikke så godt svinekød - jeg selv inklusive. Men når kødet kommer fra grisene her på gården hvor vi bor, som har levet ude i mudderet og øffet en masse rundt og hygget sig, så tåler jeg det uden problemer. Og det svinekød smager desuden MEGET bedre. Kød skal, efter min optik, ikke være billigt, men være af en ordentlig kvalitet (hvad det så betyder vil være relativt for den enkelte).


Opskrift:

2 kg svinekød (vi hakkede det selv, men man kan også købe det hakket hos slagteren)

1/2 kg scalotteløg

ca. 1/3 L fond (svin eller høns)

1 spsk allehånde

1 spsk stødt nellike

1 spsk stødt ingefær

1 spsk salt

2 tsk peber

2 æg

Hvedemel (her må man prøve sig lidt frem - konsistensen skal være lidt letter end frikadeller, så sådan ret så fugtig grød-agtig)

Røres rigtig godt sammen - her kan du med fordel få fingrene godt ned i. Jo mere du arbejder med farsen, jo mere sammenhængende og lækker bliver den. Du kan også røre den på røremaskinen med en k-spade i 10 min.


Herefter stopper du den i natur-tarm. Vi brugte svine-tarm. Og du skal have et apparat til at lave det. Men sådan en pølsemaskine holder så også nærmest evigt. Og kan jo lave alle mulige slags pølser.



Kommentarer


Skriv til mig med spørgsmål, undren eller feedback

Tak for din besked!

© 2035 by Train of Thoughts. Powered and secured by Wix

bottom of page