top of page

Kærlighedens handlinger

  • 23. jul. 2024
  • 1 min læsning

Opdateret: 22. okt. 2024




Jeg har haft en forfejlet forståelse af kærlighed. Jeg troede det var en følelse - noget jeg mærkede indeni mig.


Men kærligheden er meget mere end det.


Kærligheden er de handlinger vi vælger at gøre. Når vi udviser tålmodighed f.eks.


Tålmodighed er at man ikke hidser sig let op eller at man venter på nogen eller noget uden at skynde på dem.


Kærlighed er også rummelighed. At man rummer en andens fejl og mangler f.eks.


Kærlighed er udholdenhed især i de sværeste tider.


”Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.“ 1. Korinterbrev‬ ‭13‬:‭7‬

Kærlighed er mildhed. At møde en anden med varme og blødt hjerte.


Kærlighed er tilgivelse. Hver - eneste - gang.


Kærlighed er at være venlig og barmhjertig. At man ikke bærer nag.


Følelser er bedrageriske. Følelser kommer og går. Følelser svinger op og ned. Følelser er inde i een selv og derfor bliver fokus på een selv, når følelserne får lov at have indflydelse i vores liv.


Kærligheden er uselvisk. Den tænker på den anden før sig selv - den sætter sig selv til side for at gøre den anden glad. Den møder den anden med varme, også når den anden er is kold. Den siger pyt selv når den anden bærer nag eller opildner til konflikt. Den giver og giver uagtet om den får noget igen.


Kærlighed er langt mere end noget vi føler. Den er ubetinget og uendelig. Og det er så smukt ❤️




Kommentarer


Skriv til mig med spørgsmål, undren eller feedback

Tak for din besked!

© 2035 by Train of Thoughts. Powered and secured by Wix

bottom of page