
Hjemmelavet gourmet koldskål - den bedste opskrift a la EN Familie
- pernilleenybo
- 18. jun.
- 2 min læsning
Koldskål er noget jeg virkelig elsker at spise i sommerhalvåret. Det gør hele familien sådan set. Hjemmelavet koldskål er utrolig lækkert og nemt og jeg køber aldrig den færdiglavede.
Vi vælger altid hjemmelavet mad af al slags. Den ekstra tid i køkkenet er godt givet ud på både smag og sundhed.
Jeg er vokset op med en sundheds-mor og en feinschmecker-far. Når min mor lavede koldskålen var der tykmælk i, når min far lavede den var den med flødeskum. Og jeg selv laver den (næsten) altid med flødeskum for det er så utrolig lækkert. For mig er smag vigtigt og vægter nærmest altid højest. Og jeg er ikke bange for kalorier, mere for tilsætningsstoffer.

Simon er vokset op med at hans mor brugte de overskydende æggehvider til at lave guf, som de så puttede i koldskålen. Kombinationen af de to opskrifter, altså koldskål med flødeskum i og en klat guf og drysset med kammerjunker, giver en fantastisk lækker koldskål. Det er en dessert jeg gerne serverer for gæster og som vi selv får gerne flere gange om ugen her i sommertiden.
Bonus:
Jeg bruger vores egne æg og spiser derfor gerne de rå hvider og blommer. Køber du konventionelt i supermarkedet ville jeg nok gå efter de pasteuriserede af hensyn til bakterier. Her er vist to blommer og to hvider i en 'bøtte', og så bruger du bare to bøtter af hver og runder lidt op.
Mere bonus:
Æggeblommer er utrolig næringsrige og indeholder en række vitaminer (som D, E, selen), mineraler og antioxidanter som er super sunde for os (blandt andet for hjertet, stofskiftet og hjernen). Jeg sørger gerne for at vi alle herhjemme spiser rå æggeblommer så ofte som muligt. Har jeg ikke koldskål så tager en blommen i et lille glas mælk og en teske honning og rører det rigtig godt (eller pisker op) og drikker. Sundt og lækkert.
Kammerjunker opskrift
Jeg er begyndt også at bage vores kammerjunker selv. Til at starte med var det fordi det så dumt at spise de købte som er fulde af tilsætningsstoffer. Og da jeg så endelig nailede opskriften på kammerjunker så kommer jeg ikke til at købe dem igen. De smager SÅ meget bedre og jeg bager dobbelt-portion og har i lufttætte glas. Det tager lidt tid at lave dem da de skal bages to gange, men det er det hele værd. Pludselig bliver koldskål den vildeste gourmet-spise i stedet for hurtigmad.
Jeg vil elske at høre hvordan det går jer med at bruge mine opskrifter. Hop endelig over på instagram og kommenter på mine opslag :)
Commentaires