Gå ikke ind i mørket

Måske kender du til at man sammenligner menneskets underbevidste sind med 'mørket'. Et sted inde i een selv, så at sige, hvor man ikke helt kan se hvad der er, med mindre man 'går' helt der ind.

Terapeutisk kan man arbejde med at være i det ubevidste, inde i mørket, og finde alle mulige traumer og oplevede følelser som man kan tage ud af 'mørket' og forholde sig til.

Når man fordyber sig i selvudvikling er terapien ofte en stor og vigtig del heraf. Men mange får også flere lag på (eller skrællet lag af, som man også siger) og begynder at arbejde med sit mere ubevidste sind også.

At gå ind i mørket kan også forstås som at man finder ubehagelige ting frem ‘indeni’ - Det kan være smertefulde minder eller svære følelser. Måske sider af sig selv der ikke er så positive. Det kan være dårlige oplevelser af mere eller mindre alvorlig karakter som man har glemt eller ‘fortrængt’ (som det ofte kaldes).

Mennesket vil så gerne forstå sig selv (og andre) og selvudvikling er for rigtig mange meget fristende. Og når man først får åbnet op for ‘Pandoras æske’ - altså sine følelser og glemte oplevelser- så dukker der ofte alt muligt op og det kan faktisk blive en endeløs roden rundt i ‘æsken’.

Men det mørke vi har indeni (du ved også at der er mørkt, fordi det er der når du lukker øjnene) er det slet ikke nødvendigt at gå ind i. For der inde ER der nemlig mørkt. Og når det føles ubehageligt at forestille sig at gå rundt i et måske endeløst mørke, så kan det jo være fordi det ikke er meningen man skal vandre rundt der inde.

Gud ønsker for os at vi oplever lys og glæde. Mørket er forbundet med det onde, lyset er Guds. Og måske giver det logisk mening når vi tænker det sådan. At Gud ønsker for os at vi går efter lyset. Følger lyset.

Det mørke vi har indeni indeholder alt muligt. Også glemte eller såkaldt fortrængte ting. Og det er slet ikke nødvendigt eller måske endda heller ikke gavnligt for langt de fleste mennesker at rode rundt i alt muligt vi har glemt.

Når der i selvudviklingens verden tales om at ‘gå ind i mørket’ så henvises der til at man skal gå ind i sit eget indre og forholde sig til hvad der er i mørket. Altså i glemslens mørke. Man taler endda om at lade mørket omslutte sig og blive fortrolig med det. Nogle laver deciderede kurser, workshops og mere eller mindre terapeutiske forløb hvor man arbejder med sit eget, indre mørke. Her dyrker man ligefrem det smertefulde man har glemt og tager det med sig frem i sin nutidige bevidsthed og ‘arbejder’ med det. Det er forestillingen om at hvis bare man tager alt frem fra sit ubevidste sind (altså mørket) så kan man slippe det.

Desværre sker der bare ofte det at man tager alt muligt med frem, som det var bedst ikke at bruge mere energi på, og på en måde re-traumatiserer sig selv. Det kan blive en livslang og endeløs famlen rundt i sit eget mørke og det er ikke hensigtsmæssigt for et godt, fredfyldt liv.

Udenfor os selv, med blikket solidt rettet mod Gud, ser vi så meget lys. Sådan helt konkret når det er dag, men også i overfært betydning. Og det er godt nok at forholde sig til det udenfor en selv. De mennesker der er, den kærlighed man giver og får, de glæder man står op til hver eneste dag.

Mørket er ikke et sted vi bør opholde os. Vi søger naturligt lyset og det er der en grund til. For i lyset kan vi se og det er vigtigt at kunne.