Hjemmepasning behøver ikke være opslidende

Lige nu hjemmepasser jeg vores mindste i flokken på fem børn. Elias er fra marts 2023 og har aldrig prøvet andet end at dele sine dage med mig. Det er trygt for ham og han er i den grad i trivsel.

Jeg hjemmepassede også min datter, født i 2014, indtil skolestart. Det var fantastisk. Og meget meningsfuldt og rigtigt for familien.

Min søn fra 2010 kom i vuggestue da han var 13 måneder og tog derefter hele den normale tur i institutionslivet, indtil jeg tog ham ud af børnehaven det sidste år inden skolestart, så han kunne være hjemme med sin søster og mig.

Min mands to store børn har været passet udenfor hjemmet siden de var under et år.

Dagens gang

Vi har valgt at Elias skal passes hjemme af mig. Og på længere sigt måske et par dage om ugen af andre og helst nogle bedsteforældre. Men det ved de ikke endnu... Det har vi valgt for at give ham en rolig start på livet og fordi vi tror små børn har bedst af at være sammen med dem de elsker og som elsker dem. Vi tror generelt på at omsorgen for de i familien der ikke helt kan klare sig selv, bedst varetages af mennesker der elsker dem.

Elias er fortsat lille og bruger en del af sin dag på at sove i sin barnevogn. Han har derfor nogle timer om formiddagen, efter de store børn er taget i skole, hvor han leger og hygger og efter sin lur er der som regel større søskende hjemme igen. Derfor er der reelt få timer om dagen hvor han potentielt kun er sammen med sin mor. Den tid bruger vi så på biblioteket, i legegruppe eller rundt på gården og lege i vandpytter, plukke bær og æbler og snacke på og lege med dyrene her.

Hjemmemor

Som hjemmegående mor kan mange kvinder føle sig utilfredse og rastløse. Føle sig hensat til en rolle som hører fortiden til. Med tanker om at fortidens husmoder ikke havde indflydelse på sit eget liv. Mange føler sig også understimulerede i at gå derhjemme og være så meget sammen med børn. De keder sig ganske enkelt, men orker heller ikke at gå all-in på det husmoderlige. Eller synes måske at de har brug for også at definere sig som andet end mor og føler sig begrænsede i at være hjemmepasser.

Jeg selv havde det sådan. Jeg uddannede mig i yoga, terapi og diverse selvudviklingsretninger for at prøve at finde en form for ro indeni og for at kunne 'arbejde' lidt og ikke 'bare' være mor. Jeg tog det meget alvorligt at skulle 'fylde min egen kop', fordi jeg altid følte mig så udtømt. Og alle steder jeg søgte blev jeg bekræftet i at det tærede på mine 'ressourcer' at være så dedikeret til at være mor'. Så jeg fandt hurtigt ud af at jeg måtte 'balancere' mit liv sådan at jeg fik tid til 'mig' også.

Men i al den balancering og selvfokus så blev jeg ikke mere tilfreds. Tværtimod. Og jeg fandt heller ikke ro i at være derhjemme som mor.

Heldigvis er jeg nu et sted hvor min rolle som husmor er en jeg virkelig ser en ære i. Jeg knokler gerne for at holde vores hjem pænt og rart for familien og for gæster, jeg laver meget mad og helst helt fra bunden, jeg står ofte klar med kaffe og hjemmebag når børn og mand kommer hjem. Og jeg elsker at give vores mindste barn et liv hvor han kan være her ved min side og opleve en fundamental tryghed i at have sine primære omsorgspersoner nær altid.

Find ro i husmoder-rollen

Forskellen for mig har været min egen indstilling til at være husmoder. Jeg har ganske enkelt forandret mit syn på den rolle helt radikalt. Jeg slæber ikke længere rundt på feminismens lænker af ikke at have brug for nogen mand og af at jeg er en fri kvinde der skal alt muligt vildt ude i verden i selvrealiseringen og kvindekampens tegn. Min frihed har jeg fundet i at ville være en god hustru, en god mor, søster, datter, veninde og et godt menneske. Min frihed har jeg fundet i at dedikere mig til familien og gøre mit aller bedste for at tjene her.

Jeg omfavner husmoder-rollen fuldt og det vil jeg gøre uanset om jeg arbejder lidt eller er fuld tid herhjemme. Og jeg tror at det er afgørende for at finde mig tilpas i den rolle.

Det er ikke længere opslidende at være hjemme. Fordi jeg ikke længere har behøvet for at realisere mig selv eller køber ind i tanken om at det 'stjæler min energi' at være så meget for andre. Tværtimod er det godt for mig at komme ud at mit selvfokus og give til andre.

Jeg bliver også bedre til at være disciplineret og have rutiner og dermed kunne læne mig lidt mere tilbage og ikke halse rundt for at få passet min surdej og bagt brød og lavet nærende aftensmad hver dag. Men jeg har en enormt støttende mand, som gerne kommer med gode input, når jeg spørger, til hvordan jeg kan gøre det endnu bedre for familien og mig selv. Og på den måde så er det spændende, udfordrende og lærerigt at være hjemmegående. Med alle de opgaver der er og ønsket om et velkommende hjem for min familie og alle vores gæster.

For mig har nøglen været at være mere flittig og at omfavne min husmoder-rolle. Og det er der kommet så meget godt ud af. Der er ro i vores familie, fordi jeg har hjemmet og basen, og det gør bare mange ting meget nemmere. Og faktisk har det vist sig at være mindre opslidende at gå hjemme jo mere flittig jeg er. Fordi jeg udretter rent faktisk noget og det hele gør jeg med en overordnet vision om at her er familien vigtig.