top of page

5 tips til at holde dit hjem som travl husmor

  • 21. okt. 2024
  • 3 min læsning

Uanset om du arbejder udenfor hjemmet eller er hjemmegående, så er det en opgave at holde dit hjem pænt og rent - især når du har børn (jo flere børn, jo mere rod og svineri).


Med små, daglige, rutiner, kan du nemmere holde dit hjem pænt. Og det kræver langt mindre af dig, når du inkorporerer disse i din hverdag, end hvis tingene ender med at flyde og opgaverne bare vokser og. vokser.


1: Når du ser noget der ligger og flyder, så saml det op med det samme og placer det i en lille kurv/kasse du har til løbende oprydning af diverse. Denne kasse tager du så i hånden sidst på dagen og placerer alting på sin rette plads. På den måde ligger der ikke ting og roder - rod avler nemlig mere rod.


2: Tøm opvasker som det første når du står op - dette kræver at du sætter den igang når du afslutter dagen. På denne måde undgår du at opvask kommer til at hobe sig op, men kan i stedet ryge direkte i maskinen - og du kan bede børnene om at putte deres service direkte i opvaskemaskinen når de bruger noget.


3: Kræv af dine børn at de selv hænger overtøj op når de kommer ind, sætter sko på plads og i det hele taget tager sig af deres egne ting, så du ikke render og skal samle op efter dem hele tiden. Det nytter ikke at bede dem om at hænge jakken op, hvis du alligevel altid ender med at gøre det for dem fordi de bare smider den indenfor døren. Det handler om at give dem gode vaner - og det gør man kun ved at være insisterende og vedholdende.


4: Orden vasketøj. I en familie skal der ordnes vasketøj hver dag. For det er ikke sjovt når der er flere maskiners rent vasketøj at folde eller flere fulde vasketøjskurve at vaske fordi man har ladet det flyde en hel uge. Det er meget bedre at acceptere at vasketøjet er en del af de daglige gøremål.


5: Inden du går i seng om aftenen så sæt puderne i sofaen pænt og fold tæpperne og smid det sidste i opvaskeren og sæt den igang. Når du går i seng til et ryddeligt og pænt hjem, så står du op til et hjem der er roligt og rart og det giver virkelig god grobund for at du selv og resten af familien har lyst til at fortsætte med at holde det pænt.





Det kan virke helt banalt at tænke sådanne gode rutiner ind i sin hverdag, men rigtig mange af os har stor glæde af at have små ting vi gør fast, så det at holde hjem ikke bliver til en uoverskuelig opgave.


Derudover er det en rigtig god ide i det hele taget at inddrage børnene og give dem daglige pligter. De nyder stor glæde af at føle sig nyttige i familien og det er vigtige life skills de lærer. Jo før du kommer igang med at lære børnene at deltage i det huslige, jo bedre.


Ekstra tip til dig der arbejder udenfor hjemmet:

Hav en ugentlig rengørings-dag for hele familien. En eftermiddag hvor i på et aftalt tidspunkt alle sammen mødes og giver den en skalle med at få huset til at skinne. I starten vil børnenes bidrag ind i rengøring ikke være super brugbart, men med tiden skal de nok lære at støvsuge, vaske gulve og badeværelse til dine standarder (tålmodighed er en dyd). Sådan en fælles aktivitet styrker sammenholdet i familien og så skal de voksne ikke bruge den dyrebare weekend på at gøre rent heller. Når alle arbejder sammen tager sådan en omgang ikke lang tid. Man kan have ting der gøres hver gang og så ekstra opgaver som man f.eks. sætter i skema så man kommer hele vejen rundt med jævne mellemrum. Bonus-tip: Hvis der er sørget for aftensmaden til denne dag - måske i spiser rester - så er rengøringsdagen endnu lettere at komme omkring. I kan jo indføre at man får dessert denne dag, så der er lidt belønning at se frem til.



Kommentarer


Skriv til mig med spørgsmål, undren eller feedback

Tak for din besked!

© 2035 by Train of Thoughts. Powered and secured by Wix

bottom of page