top of page

Søde små kager med surdej

  • pernilleenybo
  • 31. jan.
  • 2 min læsning

Jeg elsker alt med surdej. Jeg synes det er helt genialt at jeg altid har et produkt stående, som består af vand og mel som er gæret og derfor fuld af levende, sunde organismer, som jeg kan bruge til enormt mange ting.


Denne opskrift er enormt nem at gå til. Jeg bruger den samme surdej som jeg bruger til alting. Og når jeg tager fra den, som her, så fodrer jeg den med det samme, så den forbliver sund.


Når jeg laver ting i mit køkken så er det vigtigt for mig at det er simpelt, sundt og lækkert. Jeg bager gerne søde sager, fordi jeg mener det er bedre for os end købte søde sager (jeg tror faktisk de fleste af os ikke rigtig ved HVOR meget købe-sødt vi spiser).


Opskrift:


100 g smør

150 g sukker

1 æg

60 g surdej

1 tsk vanille

280 g hvedemel

0,5 tsk salt


Først blander du sukker og smør til det hænger godt sammen.


Herefter tilsættes ægget.


Surdejsbagværk
Surdejsbagværk

Så tilsættes surdej og det blandes godt.


Til sidst tilsættes de tørre ting, som du lige har blandet sammen først.


Til sidst masserer du det hele godt sammen uden at over-ælte.


Dejen pakkes ind i folie eller bivokspapir og stilles så på køl.


Dejen kan fint fermentere i køleskabet i flere dage, men natten over er også nok.


Jeg elsker at lave en stor portion af disse og bage flere gange på en uge. Jeg ville heller ikke tøve med at fryse dejen, så jeg til hver en tid hurtigt vil kunne have friskbagte småkager.


Jeg ruller pølser og skærer småkagerne ud. Børnene elsker også når vi ruller dejen ud og de får lov at bruge udstikkere til at lave småkager i sjove forme.


De bages i ovnen på 180 grader i ca. 10 min. - men hold øje med dem, de skal være let gyldne i kanterne.


Pynt med glasur og opbevar i en kagedåse.


Bonus:

Min egen erfaring med at bage er er at man skal kende sin ovn. Så når man begynder at bage mere, vil bagetider og temperatur begynde at falde en mere naturligt.

Seneste blogindlæg

Se alle

Skriv til mig med spørgsmål, undren eller feedback

Tak for din besked!

© 2035 by Train of Thoughts. Powered and secured by Wix

bottom of page